top of page
Forfatters billedeBogmærket

Ulven og ællingen



Ulven var det mest kendte dyr i skoven. 

Han gad kun være sammen med andre kendte dyr. En dag kom en lille ælling forbi. Den var så kikset! Og slet ikke kendt!


Hvad er en fabel? Sådan indledes bogen om Ulven og Ællingen. Du kan læse om, at fabler er korte historier og at de altid har en morale, man kan lære noget af. Personerne i fabler er næsten altid dyr, men de handler om menneskers adfærd. Når du har lært lidt om fabler, kommer du til fortællingen.


Vi møder ulven fra ”Den lille rødhætte og ulven”, som er kendt og har mange følgere på Instagram. Alle vil have hans autograf og tage selfies med ham, men han gider kun andre kendte, som rådyret fra Bambi, hunden fra 101 dalmatinere og musen fra Mickey Mouse.

En dag kommer en lille ælling forbi. De andre synes, at han er kikset, så han får besked på at skride, selvom nogle af de kendte faktisk havde leget med ham som barn. Ællingen havde ingen følgere på instagram, så ham ville de ikke være ved, og han måtte gå. Heldigvis møder han en sød odder, som er helt ligeglad med Instagram og det at være kendt. Han havde flere venner, som også hurtigt blev ællingens venner. De legede i skoven dagen lang.

Ællingen voksede og blev en smuk svane, og en dag kom svanen igen forbi de kendte. Ulven udbrød: ”Han er jo den grimme ælling! Fra det mest kendte eventyr af H.C. Andersen! Nu ville de kendte gerne være venner med ham, men svanen sagde nej tak.

Moralen i fablen? Den må du selv finde frem til, men på siderne efter fortællingen, bliver du ledt på vej af forfatteren selv.



Artur fra 3. klasse har læst bogen og giver den fem stjerner.


Artur beskriver;

Den er god, fordi den har en morale

Den er sej, fordi der er Instagram med i den

Den er sød, fordi der er dyr i den



Serien hedder Læs en fabel fra forlaget Turbine, og der er flere titler på vej. På turbine-undervisning.dk findes gratis elevopgaver til bogen.


Bogen kan købes her.

5 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Comments


bottom of page