“Du må ikke løbe. Du må endelig ikke løbe,” hvisker Lasse. I det samme flænser endnu et ulvehyl natten. Lyden rammer Ibrahim i mellemgulvet som en kæmpe sten og slynger ham omkuld. Febrilsk kommer han på benene igen og denne gang kan han ikke lade være. Han løber. Alt hvad han kan.
“Ulveland” er en spændende fortælling til læsere i alderen 10-13 år. Bogen handler om Lasse og Ibrahim, der på hver sin måde er på flugt. Den medrivende historie tager læseren igennem et tilfældigt møde, et nyt venskab og jagten efter skovens ulve.
”Hvorfor kaster du med kogler,” spørger drengen uden at se op. Ibrahim ved ikke, hvad han skal svare. ”Hvorfor kravler du rundt på jorden?” siger han så. ”Jeg afsøger skovbunden,” svarer drengen højtideligt. ”Vidste du godt, at jeg var her?” ”Jep,” siger drengen. ”Jeg lægger mærke til alt i skoven.” Ulveland er fortællingen om de to drenge, Ibrahim og Lasse.På hver deres måde er de på flugt, fra usikre opholdstilladelser og drillerier i skolen. De mødes tilfældigt i skoven, da Lasse er på udforskning og Ibrahim er stukket af fra asylcentret. Det bliver starten på et overraskende venskab og en hæsblæsende ulvejagt. Romanen henvender sig til de 10-13 årige læsere.
Mads fra 5.klasse har læst bogen. Han siger:
Jeg vil give bogen 4/5 stjerner. Det er en rigtig god bog, som giver børn et indblik i en verden, de måske ikke normalt er en del af.
Det er ret spændende at læse om flygtninge og ulve.
Bogen kan købes her.
Comentarios