"Er det jul?" spørger Hanne 1. december. Men der er lang tid til. Heldigvis har hun puddelhundene, sin far og mor, sin mormor og så er der lige onkel Bobby Brun fra Slagelse Syds Lokalcirkus, som i virkeligheden er en kravlenisse, der blev til et menneske.
Sjov og fantasifuld højtlæsningsbog til drenge og piger om Hanne Hundige og hendes familie.
I 24 kapitler hører vi, hvad Hanne Hundige, der går i børnehaveklasse, og hendes ikke helt almindelige familie finder på, mens de venter på sne og jul.
Da denne bog er skrevet som en julekalender, vil vi først anmelde den sådan rigtigt, når børnene har fået den læst højt.
MEN - står du og skal vælge årets kalenderhistorie til din klasse, så læs her om alt det, du kan glæde dig til.
Billederne er sjove og vil helt sikkert vække glæde, når de vises frem for eleverne.
Kapitlerne er holdt i en længde, hvor man også mandag morgen kan indhente weekendens kapitler - det er klart et plus.
Vi glæder os til at skrive endnu mere om denne fine bog, når vi når et stykke ind i december.
Bogen kan købes her.
Comments