Forlaget Straarup og co. har udgivet denne rørende børnebog, som er inspireret af Berta Hanssons dagbøger, breve og malerier.
Berta Hansson var en af Sveriges mest anerkendte kunstnere. Hun voksede op i starten af 1900-tallet , hvor kvindens arbejde var i hjemmet, hvor troen fyldte meget og uddannelsen ikke var for alle. Da slet ikke for kvinder.
Men alligevel lykkedes det hende at bliver en berømt kunstner.
Hun mistede sin mor til sygdommen, tuberkulose.
Bogen handler altså om det at miste et tæt familiemedlem, og om at få sine inderste drømme til at gå i opfyldelse.
Spændende og rørende bog. Sidst i bogen får man den virkelige historien om kunstneren. Der er billeder og tegninger fra hendes liv.
Bogen passer til elever på mellemtrinnet. Den er fyldt med mange flotte og maleriske tegninger. De er malet i lidt mørke toner, som passer til den sorg og bekymring som bogen også tematiserer.
Nu råber far igen. Råber mit navn, som er Berta og næsten rimer på hjerte. Jeg lader, som om jeg ikke hører det.
Hvis jeg kryber sammen, ligner jeg en fugl, der sover. Som den, jeg har lavet af blåler. Den, jeg vil give til mor.
Hvad gør en pige, når hun har en længsel i sig, hun ikke må følge? Og når den eneste, der forstår hende, er ved at dø? Berta drømmer om at blive kunstner. Men det er ikke et arbejde for en pige. Slet ikke når man vokser op på en gård i Sverige i begyndelsen af 1900-tallet.
Sara Lundbergs “Fuglen i mig flyver, hvorhen den vil” er en fortælling inspireret af kunstneren Berta Hanssons malerier, breve og dagbogs notater. I 2017 er bogen blevet tildelt Augustprisen for årets svenske børne- og ungdomsbog og litteraturprisen Snöbollen for årets svenske billedbog.
Bogen kan købes her.
Comments