En fantasyroman om at forsvinde helt derind i en digital verden, hvor kun et ægte venskab kan redde en tilbage til virkeligheden: Elmer er nødt til at skaffe sig en iPad. Han skal lave gruppearbejde med Emmy, der har en duft, som gør ham lidt svimmel. Den viser sig at være en portal til landet Arkadia, og da den sluger Emmy, er Elmer nødt til at følge efter. En verden med drager, sorte riddere og en ond dronning med Emmy ved sin side åbner sig. Vil Emmy overhovedet reddes?
Bogen her er velskrevet, fuld af humor og spænding.
Elmer er ikke en typisk helt. Han kender slet ikke til internet, computere og gaming. Det gør alle hans venner til gengæld, og det kan derfor til tider være lidt svært at følge med i venskaberne.
Han møder Emmy, der er den nye pige i klassen. Hun er lige modsat Elmer helt opslugt af at spille og bruger mange timer hver dag i yndlingsspillet.
Der er riddere, en ond dronning, en tyvekonge og meget mere.
Netop de to lidt utraditionelle hovedpersoner og helte gør, at man let kan identificere sig med dem og mærker spændingen endnu mere, når de drager på eventyr inde i Arkadia.
"Bogen er virkelig spændende og et rigtig godt eksempel på den nye danske fantasy til børn og unge. Den blander en verden af computerspil og hverdag i skolen med eventyr og kampen mellem det gode og onde. Jeg var helt opslugt af bogen og vil klart anbefale den til mine elever", siger Ditte.
Vi giver bogen fem stjerner.
Bogen kan købes her.
Comentarios