Det var den nat, af forfatter Rikke Barfod. Forlaget Mellemgaard har udgivet denne rørende ungdomsbog. Handlingen forløber fra 1938 og frem til 1983. Den springer frem og tilbage i tiden, og man følge en jødisk families tragiske skæbne under 2.verdenskrig. Familien flygter fra Tyskland til Danmark. Moderen er højgravid og deres datter, Ursula, på 8 år, er blevet blind efter Krystalnatten i 1938, hvor de tyske stormtropper smadrede jødiske butikker og huse. Da familien kommer til Danmark, gemmer de sig på en skole, og da de skal flygte videre til Sverige, glemmer de den blinde datter i en låst skab.
Det er virkelig en god ungdomsbog, som jeg varmt kan anbefale fra 6.klasse og op efter.
Den er skrevet i et letlæseligt sprog, men man skal have lidt historisk baggrundsviden om 2.verdenskrig og de forhold det var under krigen.
-Susanne Skovbo, lærer
Jeg går op til mit værelse. Ursula sidder på min stol og rokker frem og tilbage. Hendes knoer borer sig ind i øjnene, som ville hun tvinge dem til at se.
”Hej.”
Hun ser på mig med et ansigt som et knust spejl.
Hvorfor er jeg anderledes? Hvorfor bliver jeg hele tiden drillet? Hvem er den nye pige i klassen, der pludselig forsvinder igen? Og hvorfor har mor aldrig fortalt mig, at hun også er synsk? Og hvorfor er min far så vred? Og ikke mindst: Hvem er Ursula?
13-årige Claire hader at vokse op som synsk. Netop på det tidspunkt, hvor man har travlt med at blive voksen, bliver hun hvirvlet ind i en historie, der trækker tråde til besættelsen. Hvad der begyndte i 1943, afsluttes nu i 1983 med en meget modvillig Claire, der kun ønsker en ting: at være normal.
Claire indser langsomt, at det kan føre noget godt med sig at kunne se ’ting’, de fleste andre mennesker ikke kan. Under en rejse til Tyskland for at finde Ursulas far indser hun, at hun er nødt til at tage ansvar for sig selv og sin synskhed. Og at det faktisk er godt nogle gange at være anderledes.
Uddrag af bogen
Jeg kommer aldrig til at glemme den nat. Aldrig. Frygten skærer som issyle ind i huden. Jeg har kvalme. Vi står på stranden. Nogle er allerede begyndt at vade gennem vandet til robådene, der vil bringe os ud til den store fiskekutter.
Alarmen lyder. ”Gestapo-Lund er her.”
Hurtigt bliver vi ført tilbage mod skolen. Jeg ser, at tante Lea vakler i vandet. En mand hjælper hende. Jeg er lammet af chok. Min mor skubber til mig, “Kom så, dreng.” Min mor holder fast i Ursula.
Vi er tilbage på skolens loft. Hver eneste af os. Vi undslap tyskerne. Min far hvisker, at tante Lea nok er gået med den mand, der hjalp hende op af vandet. Vi får at vide, at vi skal være fuldstændig stille. Jeg hører tyske støvler, der tramper i gaderne. Hvor mange knuder kan en mave have?
Om forfatteren
Rikke Barfod udgav sin første børnebog, Bachri, både på dansk og engelsk i 2013. Hun har altid rejst meget, skrevet og fulgt eventyret. Hun har set tigre i Indien, de usynlige på Island, renoveret og boet i 20 år i et haveforeningshus i Sydhavnen. På en 8 måneder lang rejse rundt i USA med sin dengang 14-årige søn – den yngste af hendes tre børn – boede de både hos gøglere på Hawaii og indianere i South Dakota. Rikke bor nu i Helsingør, men rejser stadig Australien og Asien tyndt, særlig Indien, hvor hun har gode venner, og lærer hindi. Hun har en bachelor i pædagogik, engelsk og italiensk og deltager i skrivekurser i Danmark og London, hvor hun er med i en skrivegruppe sammen med kendte engelske børnebogsforfattere. Desuden har hun oversat film og børnebøger.
Bogen kan købes her.
Kommentare